Ingen resultater
Kære kollega
Du inviteres hermed til årsmøde i lokalafdeling Fyn!
Vi mødes mandag den 4. november 2024 kl. 18:00-21:00.
Dit Alternativ, Vestergade 39, 2. sal, 5000 Odense C.
Danske Terapeuter er vært ved en lettere anretning, som vi starter med.
Senere bydes på kaffe og te, samt lidt til blodsukkeret. Deltagelse er gratis.
Tilmeldingsfrist mandag den 28. oktober 2024
Ses vi?
Kom og bak op om din forening og lokalafdeling. Du får med garanti en hyggelig aften i selskab med dine øvrige kollegaer. Måske du får noget inspiration med hjem? Hellere ikke at forglemme, at du hører lidt om hvad der sker i vores forening.
Hvad sker der egentlig på et årsmøde?
Ud over det sociale samvær, afholdes der på årsmøderne bl.a. valg til lokalrådende i Danske Terapeuters lokalafdelinger.
I henhold til forretningsorden for lokalafdelingerne i Danske Terapeuter skal afdelingerne ledes af et lokalråd på tre til fem medlemmer, og disse vælges på et årsmøde. Alle aktive medlemmer (med stemmeret) kan stille op til valg.
Kunne du tænke dig at få indflydelse på arrangementer i dit lokalområde, har du nu chancen for at komme med forslag og input. Vi kan altid bruge et par ekstra hænder.
Du er naturligvis også velkommen til bare at møde op, hilse på dine kollegaer, og høre om hvad der sker i foreningen.
Dagsorden:
- Nyt fra foreningen v/sekretariatschef Lotte Odsgaard
- Information om de nye tanker for fremtidens lokale arrangementer, som bliver planlagt og udbudt landsdækkende af foreningen i samarbejde med lokalafdelingerne, eller de lokale kontaktpersoner v/sekretariatschef Lotte Odsgaard
- Lokalrådet orienterer om årets gang i lokalafdelingen, herunder orientering om økonomien
- Valg af repræsentanter til lokalrådet som består af tre-fem medlemmer. De vælges for to år ad gangen. Lokalrådet her på Fyn består af tre medlemmer. Alle tre er på valg, og stiller op til genvalg.
- Eventuelt.
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.
Venlig hilsen
Danske Terapeuters lokalråd på Fyn
Nanna, George og Diana
Tidspunkt: 04.11.2024 Kl.: 18:00-21:00
Tilmeldingsfrist: 28.10.2024
Adresse: Dit Alternativ, Vestergade 39, 2. sal, 5000 Odense C
Lokalafdeling Fyn : Fyn - Årsmøde
Kontaktperson: Nanna Holm
Pris: 0 Kr.
Note: Bemærk!! Du tilmelder dig elektronisk. Husk at udfylde alle oplysningerne og medlemsnummer.
Tilmeldingen er bindende. Ved afbud/ikke fremmøde opkræves ved gratis arrangementer 100 kr., som dækker udgifterne til forplejning.
Skulle du opleve problemer med tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.
Der forbeholdes ret til ændringer i programmet.