Ingen resultater
Kære kollegaer
I inviteres hermed til årsmøde i Øst-/Nordjylland!
Vi mødes onsdag den 23. oktober 2024 kl. 18:00-21:00.
Kursuscenteret Helle Roed, Majsmarken 1, 9500 Hobro.
Danske Terapeuter er vært ved en lettere anretning, som vi starter med.
Senere bydes på kaffe og te, samt lidt til blodsukkeret. Deltagelse er gratis.
Tilmeldingsfrist onsdag den 16. oktober 2024
Ses vi?
Kom og bak op om din forening og det lokale arrangement. Du får med garanti en hyggelig aften i selskab med dine øvrige kollegaer. Måske du får noget inspiration med hjem? Hellere ikke at forglemme, at du hører lidt om hvad der sker i vores forening.
Vi skal fastholde vores lokalafdelinger, eller noget der ligner!!
Kære alle. Selvom vi ikke længere har lokalafdelinger i Østjylland eller i Nordjylland, har bestyrelsen valgt at holde et årsmøde i Hobro. Beslutningen er truffet på baggrund af, at det skal være muligt for alle at høre om hvad der sker i vores forening.
Hvis vi skal have en form for lokalafdeling i Østjylland og Nordjylland, skal der på dette årsmøde i første omgang findes en kontaktperson.
Kunne du tænke dig at få indflydelse på arrangementer i dit lokalområde, har du nu chancen for at komme med forslag og input. Så overvej om det ikke kunne være noget for dig. Der er nye teknikker i forhold til afholdelse af planlægningsmøderne, så man ikke fysisk behøver at være tilstede.
Hvad sker der egentlig på et årsmøde?
Ud over det sociale samvær, afholdes der på årsmøderne bl.a. valg til lokalrådene i Danske Terapeuters lokalafdelinger. I henhold til forretningsorden for lokalafdelingerne i Danske Terapeuter skal afdelingerne ledes af et lokalråd på tre til fem medlemmer, og disse vælges på et årsmøde. Alle aktive medlemmer (med stemmeret) kan stille op til valg.
Dette bliver kun relevant såfremt minimum tre personer melder sig, og lokalafdelingen derved kan genopstå i henhold til lokalafdelingernes forretningsorden.
Alternativt skal der findes en kontaktperson, måske blandt de fremmødte, og derigennem kan området stadig have en lokal kontakt til sekretariatet og bestyrelsen.
Du er naturligvis også velkommen til bare at møde op, hilse på dine kollegaer, og høre om hvad der sker i foreningen.
Dagsorden:
- Nyt fra foreningen v/sekretariatschef Lotte Odsgaard
- Information om de nye tanker for fremtidens lokale arrangementer, som bliver planlagt og udbudt landsdækkende af foreningen i samarbejde med lokalafdelingerne, eller de lokale kontaktpersoner v/sekretariatschef Lotte Odsgaard
- Klinikdrift hjemme contra klinikfællesskab v/Marianne Lyhne
- Valg af repræsentanter til lokalrådene som består af tre-fem medlemmer. De vælges for to år ad gangen. Der er ingen lokalråd i hverken Østjylland eller Nordjylland. Derfor skal der vælges minimum tre personer pr. lokalråd, hvis vi igen skal have en lokalafdeling i henholdsvis Østjylland og Nordjylland
Alternativt skal der findes en lokal kontaktperson - Eventuelt
Hvis du har lyst til at være en del af en af lokalafdelingerne eller lokal kontaktperson ville det være dejligt. Men som nævnt, du er velkommen til bare at møde op, hygge dig med dine kollegaer og høre hvad der sker i foreningen.
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.
Venlig hilsen
Bestyrelsen og sekretariatet
Tidspunkt: 23.10.2024 Kl.: 18:00-21:00
Tilmeldingsfrist: 16.10.2024
Adresse: Kursuscenteret Helle Roed, Majsmarken 1, 9500 Hobro
Øst-/Nordjylland : Øst-/Nordjylland - Årsmøde
Kontaktperson: Lotte Odsgaard
Pris: 0 Kr.
Note: Bemærk!! Du tilmelder dig elektronisk. Husk at udfylde alle oplysningerne og medlemsnummer.
Tilmeldingen er bindende. Ved afbud/ikke fremmøde ved gratis arrangementer 100 kr., som dækker udgifterne til forplejning.
Skulle du opleve problemer med tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.
Der forbeholdes ret til ændringer i programmet.