Ingen resultater
Lokal netværksgruppe Nordjylland inviterer til temaaften
Hjernerystelse – få viden, der gør en forskel i din klinik
Ser du klienter med hovedpine, svimmelhed, træthed, nakkespændinger eller et overbelastet nervesystem – og fornemmer du, at hjernerystelse kan spille en rolle? Mange behandlere møder disse klienter, men mangler den nødvendige viden til at arbejde trygt og målrettet.
Dette oplæg giver dig en klar og anvendelig forståelse af hjernerystelse og de symptomer, der ofte følger med. Du får indsigt i, hvad der sker i nervesystemet, hvorfor nogle klienter reagerer kraftigt på behandling, og hvordan du kan tilpasse din tilgang, så du støtter heling frem for at presse systemet.
Oplægget er målrettet Danske Terapeuters medlemmer. Du går hjem med ny viden, større tryghed og praktiske greb, der kan løfte dit arbejde med klienter med hjernerystelse – fra første møde til den løbende behandling.
Der vil også være lidt tid til erfaringsudveksling omkring emnet.
Oplægsholder:
Birgitte Bartholomæussen er indehaver af Head Nord. Hun er uddannet fysioterapeut og har specialiseret sig i senfølger efter en hjernerystelse. Du kan læse om hende her: https://headnord.dk/about/
Du vil opnå 3 RAB-efteruddannelsestimer ved deltagelse
Aftenens program er følgende:
Kl. 17.30 – 18.30 Oplæg v/Birgitte Bartholomæussen
Kl. 18.30 – 19.00 Spisning og socialt samvær
Kl. 19.00 – 21.00 Oplæg v/Birgitte Bartholomæussen
Kom til en aften, hvor du sammen med dine kolleger bliver klogere på behandling efter en hjernerystelse
Tidspunkt: 02.03.2026 kl. 17.30-21.00
Tilmeldingsfrist: 20.02.2026
Adresse: Kursuscentret Helle Roed, Majsmarken 1, 9500 Hobro
Pris: 150 Kr.
Note:
Forplejning: Der serveres en let forplejning med vand samt kaffe/te (venligst oplys, hvis der er særlige hensyn til kosten)
Tilmelding: Via foreningens hjemmeside dansketerapeuter.dk. Under menuen ”Kurser og
uddannelser” samt ”Arrangementer og kurser fra Danske Terapeuter” finder du
vores arrangement. Klik på arrangementet og tilmeld dig via formularen. Her vil
betalingen også fremgå.
Tilmelding af gæst: Du skal som medlem tilmelde dig igen med egne oplysninger. Gæsten skal tilmeldes to gange for at betalingen passer. Navn på gæst oplyses ved tilmelding under feltet ”Eventuel meddelelse”. Betaling for deltagelse kan ikke afregnes ved indgang. Gæst og medlem afregner indbyrdes.
Afbud: Alle tilmeldinger er bindende.
Gebyr ved afbud/ikke fremmøde: Der betales fuld pris