TCM på hjemmebane

I Kina bruger man både vestlig medicin og TCM, typisk i form af akupunktur. Men det foregår på hospitalerne, og det er læger, der udfører behandlingerne. Det offentlige yder tilskud, og der er ikke den modsætning mellem øst og vest, vi kender fra Danmark.

Af Jesper Odde Madsen, Danske Terapeuter

Det, der fylder mest i mig efter turen er, at de i Kina er lykkedes med at integrere det, vi kalder alternativ behandling, i offentligt regi. Der findes nemlig lige så meget vestlig medicin i Kina som hos os i vesten.

Det siger akupunktør Kim Paulsen, som for nylig tilbragte 14 dage i Beijing på en studierejse arrangeret af Jan Lasota, Lasota Terapi Akademi. I alt 23 akupunktører og to faglærere deltog i turen, og de boede på et godt hotel kun 400 meter fra universitetshospitalet.

Deltagerne tilbragte formiddagen på sygehuset, derpå var der pause, og om eftermiddagen var der undervisning på universitetet. Om aftenen var der lejlighed til at komme ud og se byen med Jan Lasota som guide.

Formiddagen var tæt pakket med klinisk observation, demonstrationer, dialog med kinesiske læger og indblik i en praksis, hvor TCM står som det bærende fundament. Netop fordi deltagernes akupunkturuddannelse er så tæt forankret i de klassiske kinesiske principper, kunne de følge undervisningen og behandlingerne uden problemer – og mange oplevede, at de nu forstod de kinesiske behandlingsstrategier på et dybere plan.

Tolk til hver gruppe

- Ofte startede dagen halv syv og varede til ti om aftenen, men udbyttet var stort. På hospitalet kom vi ind i et rum med seks senge, adskilt af et forhæng. Samtalen med patienten foregik, mens der var mange andre i rummet – her var der åbenbart ikke så mange GDPR-hensyn, siger Kim Paulsen.

- De gjorde lidt det samme, som vi gør hjemme i klinikken, stillede spørgsmål ud fra kinesisk teori, brugte fx puls og tungediagnose. Vi var 3-4 studerende i hvert rum, men der var ikke tid til egentlig sparring med lægen. Det hele skulle jo også gennem den tolk, som var tilknyttet hver gruppe.

- Lægen spurgte fx ind til patientens hovedpine for at finde den underliggende årsag, de snakkede om søvn, om symptomer andre steder i kroppen, og om hvad vedkommende tidligere havde haft af sygdomme og særlige oplevelser.

- Vi spurgte ham, om de forklarede patienterne teorierne bag TCM? Det gjorde de ikke. Men som herhjemme ved kineserne godt, at akupunktur er noget med nåle, men der er også mange, der ikke tror på det.

- De fleste patienter havde været der før, mens enkelte havde deres første besøg. Nogle patienter kommer først til et ”vestligt” sygehus i byen og bliver derpå sendt videre til et TCM-sygehus. Andre kommer der direkte, med fx en ny hovedpine, man ikke vurderer som alvorlig.

Tankevækkende forskel

Et TCM-sygehus er delt op på samme måde som i Danmark, med fx neurologisk afdeling, onkologisk afdeling osv., men de bruger kun akupunktur i behandlingen, også på fx reumatologisk. Lægerne har speciale i akupunktur, men de skal også kunne forstå de vestlige termer.

- Der var også ældre, vestligt uddannede læger fra mindre hospitaler, som var i praktik i et halvt år for at lære akupunktur, fortæller Kim Paulsen.

- Vi mødte et kinesisk par, som var emigreret til Canada, men nu var på besøg, og konen døjede med nogle smerter i ryggen. De betalte inden behandling ca. 700 kr. for tre gange, og de fik bagefter refunderet halvdelen af det offentlige.

- Som i Danmark kunne man ofte se et hospital tilknyttet et universitet, men forskellen mellem Kina og Danmark var også til at få øje på. En aften, da vi gik en tur, kom vi forbi en bygning med et stort skilt på facaden, hvor der stod: ”Beijing TCM Hospital”.

- Tankevækkende, når TCM i Danmark betragtes som noget, der ikke er evidens for, mens det i Kina foregår i stor stil. Hvorfor den forskel? vi er jo mennesker begge steder.

- Det var i øvrigt tydeligt, i hvert fald i Beijing, at der var en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige læger, og at der var flest kvinder blandt de studerende. Mødte vi en leder, var det ofte en kvinde.

Blod og helvedesild

På universitetet blev holdet undervist af bl.a. lægerne fra sygehuset. Det handlede om deres tilgang til patienterne, og hvordan man konverterer vestlige diagnoser til TCM-tankegang. Flere af de mest erfarne professorer underviste i alt fra klassisk teori til moderne fortolkninger af TCM. Universitetet har omkring 7.000 studerende og en stor international afdeling, og under opholdet deltog studerende fra både Argentina og flere østeuropæiske lande i andre programmer.

- Lægerne ser fx helvedesild som overskud af varme, som kommer ud, når de bløder. På sygehuset havde vi nemlig set en patient, som fik akupunktur på grund af helvedesild. På siden af maven lavede de huller med nålene samt cupping, så der kom blod ud.  

- Til sidst satte de nåle omkring hele området og satte strøm til nålene. Han skulle så komme igen tre dage efter, og planen var, at han skulle have behandling to gange om ugen. I Kina bruger de i øvrigt mange flere nåle end os, fortæller Kim Paulsen.

- Det var spændende at høre om deres mening om årsager og om deres forhold til stroke og problemer i nakke og lænd, og om deres teknikker til at sætte nåle i og i hvilke vinkler, man kan gøre det i. Samt det, at de også ser hovedpine som et underskud i nyrerne. Og jeg bemærkede, at de har mange patienter med facialisparese på grund af en virus på ansigtsnerverne, mange flere end i Danmark.

- Alt i alt kunne vi virkelig bruge det, vi lærte. Meget var anderledes, og de erfarne fik genopfrisket noget, mens de nyuddannede fik gentaget og bekræftet det, de havde lært hjemme.

***

Privatfoto:
Kvinde i 30'erne med lammelse af ansigtsnerven (facialisparese), årsag ukendt. Behandling med bl.a. moxa oven på en skive ingefær.