En bæredygtig udvikling

Gennem årene er der sket en positiv udvikling i den danske lægeverden henimod et mere helhedsorienteret sundhedsvæsen, og de alternative er blevet mere professionelle

Af Jesper Odde Madsen

- Ser man tilbage til årtusindskiftet, oplever jeg i dag en større åbenhed fra lægelig side for at udvide lægevidenskabens domæne, siger Lasse Skovgaard, som er ph.d. i sundhedsvidenskab og har arbejdet med forskning indenfor det komplementære område gennem de seneste 20 år. På landsmødet holder han oplæg om udviklingen inden for lægevidenskaben og den alternative verden.

- Selv om lægevidenskaben er naturvidenskabeligt funderet, er man i dag mere villig til at inddrage et helhedsperspektiv. Lægerne er mere åbne over for også at inddrage fx det psykiske eller eksistentielle og også for at man kan bruge flere måder at undersøge det på. Sund kost og motion er også for alvor kommet på dagsordenen hos lægestanden, og jeg synes de i mange henseender har udvidet deres domæne.

- Man taler ofte om ”integrative medicine”, men jeg ser det dog ikke som en tendens til at lave en sammensmeltning af konventionel og alternativ behandling. Og det mener jeg heller ikke er vejen frem. 

- Historisk set er to forskellige forståelser af hvad sygdom er, og hvordan den opstår, blevet italesat. På det punkt har begge sider haft en konfronterende attitude, og den virker på det generelle plan usvækket.

Men på det mere praktiske plan synes Lasse Skovgaard der er sket en udvikling. For 20 år siden var linjerne hårdt optrukket, og man stod mere som to samlede fronter med hver sin konsensus. I dag er billedet mere broget, på den gode måde.

Åbenhed hos lægerne

- Det ser ud som om, at der er sket mest opblødning i den konventionelle verden. Når det fx gælder behandling og rehabilitering af kroniske sygdomme, som f.eks. sklerose, gigt eller Parkinson, kan man jo undersøge en intervention på mange måder. Her oplever jeg, at man i dag er mere villig til at bruge andet end de traditionelle, kontrollerede lodtrækningsforsøg (RCT) til at forstå kompleksiteten i mennesket og inddrage hverdagen og trivslen i sin forskning.

- Her ser jeg en bred respekt for andre måder at skaffe viden på og ikke bare holde fast i de gamle konventioner. Der findes jo en bred vifte af relevante forskningsdesigns, der kan anvendes.

- Flere og flere læger har i dag et bredere udsyn, de virker mere pragmatisk indstillede og tænker mere integrativt. Det clasher stadig hos mange, hvis man snakker om fx homøopati og healing. Men de er blevet opmærksomme på betydningen af kost, motion og mentalt velvære, og det er også netop områder, der kræver anvendelse af mere komplekse forskningsdesigns.

- I dag går flere læger ind for tværfaglige sundhedscentre, hvor man fx deler hus med fysioterapeuter, diætister og massører. Mange læger har den holdning, at de ikke skal kunne det hele, men at samarbejde mellem flere fagligheder er en fordel for patienterne. Dog omfatter denne indstilling endnu ikke de alternative behandlere i bred forstand.

- På den alternative side hører jeg stadig udsagn om at ”det kan vi slet ikke undersøge, vi skal i stedet bare lytte til patienternes udsagn”, hvilket er en problematisk indstilling. Men generelt ser jeg en positiv udvikling i at de alternative behandlere har gennemgået en professionalisering, fx i form af øget brug af efteruddannelse. 

- Behandlerne har også grupperet sig anderledes. Nogle brancheorganisationer har fusioneret, og de tre paraplyorganisationer er i de senere år begyndt at samarbejde, så de i højere grad taler med én stemme over for politikere og myndigheder. 

Bedre forankring

I 2000 og årene efter havde vi i Danmark et højere aktivitetsniveau mht. alternativ behandling. Der var forskningsenheder på både Syddansk og Københavns universitet, der var høringer, konferencer og græsrodsinitiativer, noget af det relateret til Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, som eksisterede fra 2000-2012. I dag er der derimod ikke megen aktivitet – det tyder ikke ligefrem på en positiv udvikling.

- Det er rigtigt, at der i dag er færre initiativer, men samtidig er området på et andet plan blevet løftet højere op, siger Lasse Skovgaard. 

- Man er blevet mere pragmatisk, fx har alternativ behandling fået en plads i strategien hos Danske Patienter, og adskillige patientforeninger under denne paraplyorganisation har længe haft det alternative inkluderet i deres arbejde. 

- Desuden er det Danske Patienter, der sammen med Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber i 2022 tog initiativ til at arbejde frem mod et nyt Videns- og Forskningscenter, i samarbejde med de alternative paraplyorganisationer. 

- Jeg synes man efterhånden har fundet nogle mere farbare måder til at få en proces i gang. Det, vi ser i dag, virker mere bæredygtigt end i 0’erne, hvor initiativer opstod og døde igen, fordi de var skabt af græsrødder og dermed svagere forankret, ofte endda båret af enkeltpersoner. 

Behov for viden 

Uanset om vi får et nyt Videns- og Forskningscenter, er der stadig brug for at forske i alternativ behandling. Nogle gange vil man som nævnt overveje at bruge andre forskningsmetoder end de traditionelle kontrollerede lodtrækningsforsøg og her mener Lasse Skovgaard, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem forskerne og de alternative behandlere. 

- Det er jo de alternative behandlere, der kender opbygningen af deres behandlinger, og derfor bør de også komme med ønsker til forskningsdesign. Men det er to grundlæggende problemer: at alternative behandlere ofte ikke bliver taget alvorligt i den proces, og at de mangler kendskab til forskningsdesign og videnskabsteori. 

- Behandlerne bliver nødt til at forstå hvad de siger ja til, og de skal kunne argumentere for valg af design. Derfor kunne der med fordel indgå konsulenter med forskningsbaggrund i disse processer, så man undgår misforståelser og mistillid. 

- Også på dette område vil det være en fordel, hvis de alternative organisationer arbejder endnu mere sammen. Det er nødvendigt, at de centrale personer er godt klædt på til at tale med læger og forskere, især bestyrelserne og diverse repræsentanter i tværfaglige råd og grupper.

- Hvis de alternative skal bidrage til en udvidelse af lægevidenskaben, skal de simpelthen vide noget om forskning for at kunne navigere i samarbejdet. 

Lasse Skovgaard holder på landsmødet oplæg med titlen: ”Komplementær behandling - på vej mod et nyt paradigme?”